Udlændinge i job skal ikke straffes

Velintegrerede udlændinge i arbejde er en ressource. De skal ikke smides ud af Danmark. Mens danske virksomheder skriger på arbejdskraft har Inger Støjberg travlt med at smide dygtige og arbejdsomme udlændinge ud af landet. Det er at skyde sig selv i foden. Over 250.000 udlændinge arbejder i dag i Danmark, og vi kan ikke klare os uden. Faktisk har vi brug for endnu flere. For der mangler hænder på de danske plejehjem, hospitaler, byggepladser og i industrien. Vi skal ikke straffe de udlændinge, der hver dag går på arbejde og bidrager til vores samfund.