
Kærlighed kender ikke grænser!
Her er Mint på 13 år. Hun blev udvist af Danmark i efteråret 2018. Hendes mor og lillebror måtte blive i Danmark, men hun skal ud. Regeringens, DF's og Socialdemokraternes lov om integrationsvurdering af børn viser igen sin absurditet.
Mint's papfar er dansk statsborger, og han er endnu en af de uskyldige danske statsborgere, som må flygte fra Danmark til enten Sverige eller Tyskland (eller et helt tredje land) for at kunne være med sin famlie. Manden har aldrig gjort noget galt - andet end at gifte sig med en udlænding uden for EU. En person, som er ikke vestlig, og som i følge Mette Frederiksen er Danmarks største problem.
Mint's skole siger god for hende. Hendes lillebror og mor må være her. Det er så trist, så trist og helt uforståeligt. Udlændingeministeriet mener, at Mint bare kan bo med sin far i Thailand. En far, der lider af psykisk sygdom. Det er så langt ude, at man ikke kan forsvare det.
Jeg kæmper for at danske statsborgere må bo i deres eget fædreland med deres ægtefæller og børn. Det bør være en rettighed.