Far til to, fodboldommer og politiker

Før jeg blev valgt til Folketinget underviste jeg på Herning Gymnasium. Nu bor jeg i Aarhus sammen med min kone og min datter og søn. Jeg bruger meget tid på mit arbejde og på transport til Midt- og Vestjylland og til København. Når jeg ikke arbejder, så bruger jeg det meste af min tid med familien, men dyrker også en del motion, mest løb, for at holde vægten nogenlunde. Jeg er nemlig meget glad for øl og god mad, så det skal af og til løbes væk. I seks år var jeg fodbolddommer. Det var jeg rigtig glad for, fordi det er et fantastisk spil, men også fordi det var udfordrende at styre 22 spillere. Det var sjovt og lærerigt. Jeg bruger stadig en del tid på at se og følge med i fodbold, som stadig er et fantastisk spil.