Der var to grunde til, at jeg valgte de radikale tilbage i 2001. Jeg tror på retten til at være forskellig og kan ikke holde ud, når folk ser ned på andre alene, fordi de er anderledes. Det gælder i mange sammenhænge lige fra akademikere, der ikke skal se ned på jordbærplukkere, til danskere, som ikke skal se ned på muslimer, bare fordi de er muslimer. Her synes jeg, at Radikale Venstre er det eneste parti, der holder fanen højt, når det kommer til frihed til forskellighed. For min skyld må folk gøre, som de vil – bare de ikke lader det gå ud over andre eller på anden måde skader fællesskabet.
Den anden grund var, at Radikale den gang var og er garant for en ansvarlig økonomisk politik. I 2001 var Radikale Venstre de eneste, der ville reformere efterlønnen. Efter murens fald er Danmark i konkurrence med hele Østeuropa og i Asien, Afrika og Sydamerika kommer flere og flere lande på fode og vil have del i verdenshandlen og velstanden. Danmark er blevet et rigt og trygt velfærdssamfund, fordi vi har solgt varer til andre lande og blevet velhavende på den måde. Men vi skal oppe os for at kunne fortsætte. Flere skal have mere uddannelse, flere skal med på vognen i stedet for at blive parkeret på en ydelse, og vi skal turde diskutere, om alle vores omkostninger i velfærdsstaten er nødvendige. Jeg mener godt, at vi kunne arbejde lidt flere år, og derfor var jeg, og er jeg enig med Radikale i reformkursen.